Tilgængelighed  |  RSS | Print side |

Forside | Idrætter | Klubber | Aktiviteter | Børn & Unge | Kalender | Sponsor | Parasport Danmark | Kontakt
 

Kom med på Sportsskolen i Varde!

Sportsskole - Varde

 

Sportsskolen i Varde, inviterer til 4 dage med masser af idræt, aktiviteter, sjov og ballade - sammen med andre børn og unge i skolealderen.

 

Uge 28
Tirsdag den 9. juli til-og-med fredag den 12. juli 2019

Alle dage klokken 9.45 -14.30

 

knap-download-flyer

 

Tilmeldingsfrist senest den 1. juni 2019

 

Kontaktoplysninger:


Stine Mathiasen
Sportsskoleleder
E-mail: stinem@thiasen.com
(Telefon: 31 48 38 41)

Helle Skytteforening logo - Varde 

Forplejning er inkludereret i Sportsskolen i Varde.
Det er ikke tilladt at medbringe egne mad- og drikkevarer i Helle Hallerne.

 

Jyske Bank, Varde har sponsoreret frokost til alle sportsskole-deltagere alle dage, samt frugt, vand mm.
Ved særlige madbehov – Kontakt sportsskolelederen (send en e-mail)

 

Læs om Sportsskolen i Varde før du tilmelder!

Tilmelding nederst på siden.

 

 

HVEM
Piger og drenge i skolealderen ca. 6-17 år med handicap eller funktionsnedsættelse.
Eksempelvis:

  • generelle indlæringsvanskeligheder eller udviklingshæmning, hjerneskader eller diagnoser inden for ADHD- og autismeområdet.
  • fysisk funktionsnedsættelse som CP, Rygmarvsbrok, muskelsvind eller andre bevægelseshandicaps
  • blinde eller svagsynede.

Deltagere, som har et personligt hjælperbehov, skal have sin egen hjælper med.
Eksempelvis hvis der er brug for hjælp til toiletbesøg, spisning, omklædning eller hvis deltageren har særlige udfordringer med at være sammen med andre børn/unge…

 

Deltagerne kan tilmeldes privat eller sammen med deres Skole, SFO eller fritidsinstitution.
Vi benytter online indskrivning. Klik på tilmeldingsknappen.

Vil du tilmelde mere end én deltager – så vælg ”Institution” i tilmeldingen…
Saml alle informationer om de deltagere, du vil indskrive.
Se spørgsmålene hér (PDF).
Hver gang du er færdig med én deltager – så vælger du bare ”lav en ny tilmelding til samme institution” – og du sparer at indskrive alle kontaktinformationerne igen og igen…
Skal du indskrive flere deltagere på et senere tidspunkt – så skal du starte forfra og indskrive kontaktinformationerne igen…


Vi har god normering med ca. 6 deltagere pr. instruktør.

 

Personlige hjælpere, forældre eller pædagogisk personale skal ikke betale for deltagelse.
Vi forventer, at alle møder omklædte og klar til at være med i idrætterne/aktiviteterne, hvor det giver mening.

 

MEN det koster kr. 220,- pr. hjælper/ledsager – for forplejningen alle 4 dage. Beløbet indbetales sammen med deltagergebyret.

 

Sportsskolen arrangeres af Helle skytteforening i samarbejde med andre lokale idrætsforeninger og Parasport Danmark.

 

HVAD
Alle deltagere skal vælge én idræt, som man deltager i hver formiddag – den samme idræt alle dage.

  • Fodbold – for gående
  • Gymnastik og leg – for ALLE
  • Håndbold – for gående

NB! Idrætsholdene oprettes ved minimum 6 deltagere.

 

Hver eftermiddag har vi særskilt Aktivitetsprogram, hvor du får mulighed for at prøve noget helt andet, og lære nogle andre at kende.

 

Hver morgen og hver eftermiddag starter og slutter vi fælles alle sammen i hallen. Vi spiser fælles frokost, og hver eftermiddag slutter vi fælles af med frugt.

 

Program, foreløbigt:

TidTirsdag 9/7Onsdag 10/7Torsdag 11/7Fredag 12/7
9.45Velkomst og Fælles start med flaghejsning og sportsskolesang.
10.00Fodbold
Gymnastik og leg
Håndbold
Fodbold
Gymnastik og leg
Håndbold
Fodbold
Gymnastik og leg
Håndbold
Fodbold
Gymnastik og leg
Håndbold
11.30Frokost
12.30Ridning / SkydningRidning / SkydningSvømningFælles afslutning med familie og pårørende. Frugt, saft og hygge. Tak for i år – Vi ses!
14.00Fælles afslutning med frugt.
14.30Flag nedtagning og sportsskolesang.
Tak for i dag – Vi ses i morgen.


HVOR
Sted: Helle Hallen, Vrenderupvej 40C, 6818 Årre - i Varde kommune.

 

Uge 28 tirsdag til-og-med fredag.

Alle dage kl. 9.45-14.30.

Endeligt program sendes til de tilmeldte – efter tilmeldingsfristen.

 

PRIS
Prisen er kr. 500,- pr. deltager og inkluderer Sportsskolepakken.
Desuden er al forplejning inkluderet dvs. frokost, frugt og vand alle dage -
sponsoreret af Jyske Bank Varde.

 

Betaling sker ved bankoverførsel.

Betalingsoplysninger følger i det mail-svar, som udgives efter tilmelding.

 

Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig, at tilmelde dig sammen med dine kammerater. Pladserne fordeles efter ”først til mølle” princippet.

 

OBS!

Det er ikke tilladt at medbringe egne mad-og drikkevarer i Helle Hallen.
Deltagerne spiser gratis - men det koster kr. 220,- pr. hjælper/ledsager/øvrige – for forplejningen alle 4 dage.  

Beløbet indbetales sammen med deltagergebyret.

 

Økonomisk støtte
Parasport Danmark bidrager økonomisk og praktisk til Sportsskolen.

Helle Skytteforening ansøger donationer og sponsorater lokalt.

Deltagernes mad- og drikkevarer er sponsoreret af Jyske Bank, Varde.

Udgifter til lokaleomkostninger er støttet af Varde Kommune.

 

Fotografering til offentliggørelse
Vi vil gerne fotografere deltagerne på Sportsskolen – og måske også optage små filmbider. 
Vi vil bruge billeder og film i foreningsregi og i Parasport Danmark – til foldere, invitationer og omtaler af idrætsaktiviteter for børn og unge på hjemmesiden og på Facebook.

 

Som følge af Persondatalovgivningen, GDPR skal vi indhente samtykke for fotografering og brug af billeder – dette sker i forbindelse med tilmeldingen. Det har stor betydning for os, at I vil give os lov til at bruge billeder af Jeres barn.

 

På forhånd tusind tak.

 

Vi inviterer også pressen og håber på besøg med god omtale i medierne lokalt... 

  

knap-online-tilmelding

 

Vi glæder os til at se dig!

 

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Paralympisk partner

Toyota - Paralympisk partner

Sponsorer

Team Parasport Virksomhedsklub

Genveje

Ny i Parasport

Sportsskoler 2019 - Genveje

Parasport Webshop

Danmark til PL - Facebook Genvej

Special Olympics Logo

Projekt Superleder – Sammen om sport

Nyt fra IPC
Parasport Danmark - Idrættens Hus - 2605 Brøndby  |  
Kontakt Parasport Danmark
  |  Kontakt Webmaster